Gennem den gamle landsby.
Vi går ned ad Bredgade. Læg mærke til nr. 34. Her byggedes i 1907 “Landbohjem”. Det ændrede senere navn til Hotel Kolind, og havde sine store dage, når der var marked på området lige ved. Vi fortsætter ned over Mårup å-dalen og henover det areal, som tidligere var markedsplads for bl.a. de landskendte hestemarkeder. Dette stykke af Bredgade er “nyt”. Skulle man tidligere fra Gl. Kolind til Stationen, skulle man over vadested og senere bro henne mod Tennisvej. Den gamle vej var altså den nuværende Kapelvej.
Denne strækning af Mårupåen var børnenes “badestrand”. Det fortælles, at man havde hver sin side af åen. Børnene fra Gl. Kolind benyttede bredden mod Gl. Kolind og børnene fra Ny Kolind benyttede den modsatte. Og man skulle ikke vove sig over på de andres side!
Dengang opfattede man Kolind som bestående af to skarpt adskilte byer.
Nå, lad os ikke fordybe os i datidens kævl,
så vi fortsætter over til Nødagervej og går
her ind i “den gamle by”.
På hjørnet til venstre ligger resterne af Kolind gl. kro. Efter de to gamle huse kommer bageriet, som har ligger her fra o. år 1900.
Efter Lindegården ser vi skolen med den statelige førstelærerbolig og den lave gulstensbygning, som rummede 2 klasselokaler og en lærerbolig ud mod vejen. Skolebygningen er fra 1897 og førstelærerhuset er fra 1935/36, men der har været skole her fra før 1855.
Lige over for skolen kan du se “Gyden”, den gamle vej mod Mårup.
Lidt længere fremme på højre hånd har vi præstegården, hvis stuehus måske er det ældste hus i byen. Man har fundet optegnelser om den fra 1796.
Vi fortsætter blandt gårde og småhuse frem til Engvej, som vi går ned ad.
Området ved Engvej og Lille Engvej blev udstykket i slutningen af 1950’erne.
Engvej fører ned til grusvejen, som giver adgang for halmvognene, der skal frem til halmvarme-værket. Følg denne grusvej ind mod byen.
Du kan dreje til venstre ad Tennisvej, vil du ønsker at slutte her.

Men – du kan også trave videre hen forbi stationen.
Ved rundkørslen drejer du til højre og vandrer ind mod kano-pladsen. Herfra går en grusvej langs sporene tilbage i den retning, du kom fra.
Følg den til du er ud for pakhuset. Kig ned i sundet, og du vil se en stribe af tagrør, som strækker sig ud mod åen. Langs med tagrørene er der lavet en vej af opfyld.
Du står nu ved resterne af “Kul-kanalen”.
Her var en lille havn og en kanal, som benyttedes, når der i gamle dage skulle sejles kul ud til pumpestationen i Fannerup.
Der var ført et spor hen til kanalen, så man kunne vippe kullene fra togvognene ned i pramme. Disse blev så af stude, der gik på digerne, trukket til Fannerup.
Da elektriciteten også i Fannerup holdt sit indtog, og behovet for kul forsvandt, fik “Kul-kanalen” lov til at vokse til. Men det er da sjovt at stå her og forestille sig, at her startede pramme og stude deres langsomme fart mod Fannerup.
Desværre! – Du skal retur til kanopladsen for at vende hjem til byen.
Du må ikke smutte over sporet. Der kan komme tog!
Når du kommer tilbage til rundkørslen, kan du prøve at kigge ovre på den anden side ved åen. Her holder “grødeskæreren” til. Når han har klippet grøde længere oppe i vandløbene, lader han det sejle med strømmen, og her lige før broen opsamles det ved hjælp af nogle både, der kunne være opfundet af Georg Gearløs, og en mindre gravko.
På vej op gennem Bredgade bør du lige løfte næsen ud for nr. 12. Kig op på taget og se den flotteste kvist. Her har der været fotoatelier, “Folmerhus”, som krævede meget lysindfald. Derfor de mange vinduer.