Så snupper vi en lidt længere tur.

Men inden vi vandrer, skal vi lige vide lidt om det store parkeringsareal bag Brugsen. Her lå der frem til 1968 et pakhus med bl.a. et ægpakkeri med 14-15 ansatte damer. I kælderen var der saltning af skind. Ligeledes har der været cementstøberi på arealet, men det hele forsvandt, da Brugsen skulle udvide og have p-pladser.
Nå, men lad os vandre!
Vi går ud på Bugtrupvej og svinger til venstre. På den højre side kan vi tydeligt se de fire ejendomme på “trekanten”, som er opført i 1890’erne.
På den store parkeringsplads på hjørnet af Søndergade og Bugtrupvej lå der i fordums dage et lille hus, hvor “Eventyr-Klara” havde iskiosk.
Bygningen, som i dag rummer ejendomshandel, var tidligere Teknisk skole. Jo, jo, en sådan har Kolind også haft.
Bugtrupvej nr. 2 var missionshus, bygget i 1904.

Hvor tankstationen ligger i dag, havde man det store andelsmejeri fra 1912. Produktionen standses i 1976, og bygningen rives ned. I 1978 åbner Møllers K-marked i det tidligere ostelager.

Det gule hus med nr. 11 er bygget i 1931-32 af sadelmager Åge Jensen. Her boede familien med 6 børn. Det må have været nødvendigt med etagesenge.
Længere fremme på højre hånd ligger alderdomshjemmet, som blev bygget i 1943. Tyskerne ønskede at inddrage det, men ved hjælp af en lynhurtig indflytning af de gamle, slap man for at aflevere det til besættelsesmagten.
I nr. 18 havde Kolind Landboforening i mange år deres kontorer.
Lige efter Skolebakken, som først hed Kirkevej og senere Skolevej, ligger Kolind Centralskole. I 1953 byggede man på bar mark en gymnastiksal med omklædningsrum. I 1955 byggede man skolelokaler til og gennem årene er der udvidet i flere omgange.
På højre side har vi en lille blind vej, Fuglevænget. Gå et smut ned for enden af den. Her lå ud til skrænten en lille gård ved navn “Fuglsang”.
I 1895 oprettede forstkandidat Chr. Dalsgaard en skovplanteskole på hele området oven for skrænten. I begyndelsen af 1900-tallet benyttede han udenlandsk arbejdskraft. Chr. Dalsgaard hentede unge polske piger til at arbejde i planterne. Prøv at lukke øjnene og forestil dig, at her har altså vandret unge polske piger rundt. Mon ikke nogle af dem ind imellem har grædt af hjemve?
Huset kaldtes derfor “Polakhuset”, men en senere ejer ønskede at give det et mere poetisk navn, så det blev til “Fuglsang”.
Da gården skulle rives ned for at give plads til Fuglevænget, blev den brændt af og benyttet som øvelsesobjekt for brandvæsenet.

Tilbage til Bugtrupvej og videre!
Lige efter skolen ligger Svømmebadet, som blev etableret efter indsamlinger og meget frivilligt arbejde. Indviet i 1972.
Hvis du har lyst til endnu en lille omvej, kan du gå ned ad Vagtelvej og komme ud til Bugtrupvej længere fremme.
Bag svømmebadet ligger børnehaven “Romlehøj”, der blev indviet i 1979 som den første børnehave i Kolind. Tidligere måtte forældre køre til Ryomgård hver dag, hvis man ville benytte børnehave.
Herefter ser vi Rådhuset for Midtdjurs kommune. Bygget i 1972 som center for de i 1970 sammenlagte kommuner: Maria-Magdalene, Nimtofte og Kolind.
Kolind-Hallen blev indviet i 1981 og er samlingssted for “børn” i alle aldre.
“Frejas Vænge” er beskyttede boliger for demente. Det blev indviet i 1997 af daværende socialminister Karen Jespersen.
Den sidste bebyggelse før rundkørslen er børnehaven “Dortheabørnehaven”, som indviedes i 1996.

Nu har du et valg!
Du kan du følge omfartsvejen til højre i rundkørslen og vandre hjem mod byen, men kan benene holde til lidt mere, kan du også få lidt historisk viden.
Gå gennem rundkørslen og ind i Bugtrup. Efter de tre huse på højre hånd drejer du til højre ad en grusvej.
Og så rammer historien dig. Du står nu på den gamle kirkesti, som forbandt Bugtrup med Kolind kirke. Fortsæt blot ad denne.
Fra engene nord for Bugtrup kommer den gamle kirkesti ind til omfartsvejen lige efter rundkørslen. Du følger nu i slægters spor. Omfartsvejen har “skåret” den over, så den ikke kan ses på højre side af asfalten. Kryds omfartsvejen og gå ind til skrænten ved det yderste hus på Vagtelvej. Kigger man på et ældre kort, går stien her. Men nej – på et stykke er den forsvundet. Da Århus amt anlagde omfartsvejen uden om Kolind blev en blanding af overskudsjord, murbrokker og østersskaller opdynget på en mark i 2-3 meters højde. En landmand forsøger nu at dyrke opfyldet.
Der går en smal, nedtrampet sti igennem den tætte bevoksning. Enten maser man sig igennem i tørt vejr, eller også fortsætter man ad omfartsvejen mod stationen og går ind til skrænten ud for Fuglevænget. Men her langs skræntens fod gik kirkestien altså, og mange er de fødder, som gennem tiden har vandret af sted med salmebogen i hånden.
Her går du på dét, der i stenalderen var strandkant. Det var her, stenalderfolkene havde deres udhulede træstammer, “eger”, liggende. Det var her, de sjoppede rundt på lavt vand for at samle østers og måske fange en fisk til det daglige måltid.
Ude over Sundet hænger rovfuglen på svirrende vinger og håber på bytte. Oppe på skrænten fortæller solsort og gransanger højlydt, at “her bor jeg”. Jo, her er natur, og her er historie.
Men der er sandelig også trafikstøj fra vejen. Som i storbyer kan vi også her tale om myldretider.
Neden for Fuglevænget ligger en gammel rød træbygning, som blev benyttet til kreaturerne, og en sti går op til husene, hvor Fuglsanggården lå helt ud til skrænten.
Lidt fremme ad stien har vi på venstre hånd kolonihaverne, som blev anlagt i 1918.
Velholdte haver som ejerne bruger megen tid på. Urterne står i snorlige rækker. Ukrudt er vanskeligt at finde.
Længere fremme ligger til venstre resterne af Kolind Stadion. Det var omkranset af høje træer, hvoraf kun enkelte har fået lov at blive stående. Området kaldtes tidligere “Anlægget”. Hotelejer C. Drasbek udlagde omkring 1920 området som en gave til byens indbyggere. Ud over kolonihaverne var der et parklignende lystanlæg med beplantninger, træer og buske og stier. Her kunne man vandre en tur om søndagen. Området hen mod Tømmerhandelen anlagdes som et stadion med forhøjning til tilskuerne. Her har der gennem tiden været afholdt store idræts- og gymnastikopvisninger med masser af tilskuere. Det var også her, man afholdt dyrskuer, og det var også her de omrejsende cirkus slog teltet op, når de gæstede byen.
Mens jeg fortsætter, kan jeg ikke lade være med at undre mig: Hvordan i alverden har man i 1920 fået nivelleret, jævnet, revet og tilsået det gamle stadion, når man betænker den tids hjælpemidler.
I dag har man laserinstrumenter og diverse store anlægsmaskiner. Dengang må det have været med skovl, rive og trillebør.
Endnu større undren og respekt har jeg, når jeg tænker på udtørringen af Sundet og anlæg af jernbanen. Hvilket arbejde! Der må have været nogle arbejdere, som var trætte efter en arbejdsdag i
Sundet .

Efter sigende skulle kirkestien i gamle dage have været ført op på skræntens top og have fulgt kanten ned mod Bredgade, hvor den løb ind mellem Bredgade nr. 6 og slagteren.
Vi vover ikke at nedtrampe folks haver, så vi må hellere blive nede ved skræntens fod og fortsætte mod Stadion Allé.
På skrænten går en trappe op til Vikingegården.
Ved skræntens fod ligger tre huse, hvor der i det midterste bl.a. har været ølbryggeri og senere vognmandsforretning. I garagen her startede Laurits Simonsen, da han kom til byen i 1944.
Vi er nu nået hen til Tømmerhandelen, som sammen med en vej har skåret en “luns” af det tidligere stadion.
Stik hovedet ind i tømmerladen, der ligger på min højre hånd. Den er bygget hen over to gamle bygninger, som hørte til den tidligere købmandshandel, der havde til huse i tømmerhandelens butik. Resterne af de to bygninger kan stadig ses inde i laden. Murene står der stadig med vinduer og døråbninger.
Den sidste bygning på højre hånd, helt ud til Bredgade, er det tidligere mejeri. Det lukkede i 1912, da der byggedes nyt mejeri på Bugtrupvej. Derefter var der slagter med slagtehus og nu radio/TV-forretning.
Nu er vi snart hjemme!

Du svinger til højre op ad Bredgade, men kig lige på nr. 6. Her boede bødkeren. Forestil dig, at smøgen om til bagsiden af huset er fyldt med udstillingsgenstande af bødkerens håndværk, dritler, vaskekar og saltkar. Og midt i det hele står Martin Pedersen selv.

Kig ind bag husets venstre side. Her står en gammel gaslygte.
Nu må du selv finde “hjem” til Kolind Midtpunkt.